Søtoftes Jordbrug

Menu

Frisk Græs
Hver Dag

Søtofte Kvæg og Holistisk Afgræsning

Vores kvæg går ude hele året. Hver dag flyttes de til et nyt stykke græs – en frisk “salatbar”.

Det græs, kløver og urterne, som kvæget ikke spiser, bliver trampet fladt på jorden. Sammen med kokasserne bliver det hele omsat af jordens biologi og opbygger på den måde markens frugtbarhed. Kvæget kommer først tilbage til samme sted, når det efterladte er omsat, græsset genvokset og der igen står en flot,  frisk “salatbar” klar til at tilfredsstille kvægets smag og fordøjelse.

En mark fuld af solfangere

Grønne græsmarker er naturens mest effektive plante til at udnytte og lagre solens energi. Menneskets fordøjelse er ikke lavet til at omsætte græssets svært nedbrydelige struktur, men koens fire-delte mave er til gengæld skabt til formålet. Igennem koens kød og mælk har mennesket den mest effektive udnyttelse af solens energi – vel at mærke når koen udelukkende spiser græs.

Vores køer kælver allesammen i starten af maj. På det tidspunkt står græsset fyldt med saft og kraft, som køerne skal bruge for at give kalvene rigeligt med næringsrig mælk.

Søtofte Græskvæg

Vi arbejder med Bredavl i vores besætning. Det hjælper os med at opnå vores tre avlsmål: sundhed, fertilitet og vitalitet.

I 2017 påbegynder vi avlen af en helt ny ko-race, Søtofte Græskvæg. Det sker i samarbejde med den gotlandske avlsekspert, Björn Johansson, som de sidste 10 år har udviklet avlsfilosofien bag Bredavl.

Søtofte Græskvæg bliver en alsidig race, som både vil være god til mælk og kød udelukkende på græs.

  • Den karakteriseres ved en middel mængde mælk med højt fedt- og proteinindhold.
  • Den har udpræget kødansætning på begge køn, men en stærk kønskarakter – køerne er feminine og tyrene maskuline.
  • Den har lette kælvninger, lange og slanke kalve som nyfødte.
  • Pelsen er rød, gul eller brun med sorte, vertikale striber.
  • Den har sorte hårde klove, sorte øjne og øjenvipper, sort mule og en smal hale med sort børste.
  • Køerne har svungne og slanke horn, der vender opad. Tyrene har brede lige horn.
Load More
Something is wrong. Response takes too long or there is JS error. Press Ctrl+Shift+J or Cmd+Shift+J on a Mac.